BæredygtighedHvorfor bæredygtigtige tekstiler?
officelt certifikat af GOTS mærket, sikrer bæredygtighed gennem hele produktionen

Hvorfor bæredygtigtige tekstiler?

På verdensplan bliver der hvert år produceret 62 mio. ton tøj, for at sætte det i kontekst betyder det, at beklædningsindustrien anses som værende den mest forurenende industri i verden. Faktisk står produktion af tøj og tekstiler for over ti procent af den samlede udledning af CO2, hvilket er mere end branchen for fly og fragt tilsammen.

Det burde derfor være klart, at tekstilindustrien er en tung industri når det kommer til forurening, så spørgsmålet burde måske i stedet lyde.

Hvorfor ikke bæredygtige tekstiler?

Ved at købe tøj produceret af organiske materialer bidrager du til, at investere i produkter, der i mindre grad påvirker miljøet. I mange tilfælde går kvalitet og bæredygtighed hånd i hånd, det har vi i hvert fald fokus på hos Savsmuld Apparel – altså sikrer du tøj i høj kvalitet, der holder i lang tid og som har haft en væsentlig mindre påvirkning på miljøet.

Men hvordan sikrer du, at dit tøj er organisk produceret?

Flere virksomheder indenfor industrien markedsfører produkter som “bæredygtigt”, “klimaneutralt” eller “CO2-neutralt” – ved disse mærkater handler det ofte om, at virksomheden har smidt penge i klimakompenseret projekter, hvilket desværre ikke er det samme som “produceret af organiske materialer”.

Det kan derfor være en anelse svært at gennemskue, om et stykke tøj rent faktisk er bæredygtigt – det bedste du faktisk kan gøre er, at gå efter officielle certificeringer og mærkninger, som er kontrolleret af en tredjepart.

Hos Savsmuld anbefaler vi at du går efter disse fire certifikater når du køber nyt tøj, med fokus på økologi og bæredygtighed.

GOTS

GOTS er en international økologisk mærkning af tøj og tekstiler, der skal sikre bæredygtighed i hele produktets livscyklus. For at blive GOTS certificeret er det et krav, at mindst 95 procent af materialet er økologisk, desuden er der også strenge krav til en lang række processer i hele værdi- og forsyningskæden. Lige fra forarbejdning, produktion, indpakning, mærkning, handel og forsendelse.

Med GOTS certificering sikrer du et overordnet bæredygtigt produkt – at tøjet er produceret bæredygtigt og under fair forhold.

officelt certifikat af GOTS mærket, sikrer bæredygtighed gennem hele produktionen

Svanemærket og EU blomsten

Måske kender du Svanemærket og EU blomsten fra diverse produkter i hjemmet, såsom shampoo, vaskemiddel eller toiletpapir, men mærkerne bliver også brugt når det gælder tøj. Når det kommer til tøj og tekstiler, stiller svanemærket og EU blomsten strenge krav til brugen af skadelige kemikalier i produktionen, og der tages højde for alt fra produktion til brug og afskaffelse.

Ikke nok med det, så stiller mærkerne også kvalitetskrav, med henblik på at sikre produkter med længere levetid, win-win.

Svanemærket og EU blomsten giver et generelt indblik i produkternes kvalitet og indhold af kemikalier.

officelt certifikat af Svanemærket

Fair-trade mærket

Menneskene bag produktionen er ligeledes en stor del, set i et bæredygtigt perspektiv, og det sikrer fair trade certifikatet. Ved at købe produkter der er fair-trade mærket, sikrer du at produkterne er blevet produceret under ordentlige forhold – som fx. at deres arbejde er ordentligt betalt, at der er ordentlige arbejdsvilkår osv.

Fair-trade mærket stiller også en række miljømæssigt krav i forhold til kemikalier og spildevandshåndtering.

officelt certifikat af Fair-trade

Oeko-tex® STANDARD 100-mærket

Oeko-tex kan lyde som et mærke der sikrer økologi, men det er det faktisk ikke – oeko-tex opsætter strenge krav til producenter, angående kemikalierester i det færdige tøj, og et fokus på tekstilernes produktion.

officelt certifikat af okeo-tex

Diverse certifikater sikrer forskellige bæredygtige problemstillinger, de giver derfor et godt pejlemærke af hvordan man lettere kan købe tøj mere bæredygtigt.

Jeg håber at det satte nogle tanker igang – lad os støtte den bæredygtige produkt

Se vores produkter her


SHOP

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

back to top